Hvad er NLP?

Hvad er NLP?

Her kan du lære lidt mere om hvad NLP er.

NLP er praktisk psykologi og det er en form for terapi hvor der særligt er fokus på kommunikation, indflydelse, coaching mm.
En del af NLP kunne også kaldes “samtale hypnose” og med NLP har du mulighed for endnu større indflydelse gennem din kommunikation.
NLP
adskiller sig meget fra traditionel terapi samt klassisk psykologi. NLP fokuserer meget mere på muligheder frem for begrænsninger og har først og fremmest en mere fleksibel tilgang til udfordringer.

I stedet for at tænke:  “Hvad er problemet og hvad virker ikke for denne person?
arbejder en NLP’er mere ud fra: “Hvad virker og hvad kunne virke endnu bedre for denne person?

NLP har en mere nysgerrig tilgang til udfordringer frem for blot en analyserende og tolkende tilgang.

NLP blev skabt med det bedste fra hypnose og det bedste fra terapi.
NLP indeholder tonsvis af værktøjer, der kan være nyttige i hverdagen til at frisætte indre ressourcer i dig selv og andre.
NLP gør dig kort sagt ekspert i kommunikation samt indflydelse og giver dig værktøjer til at hjælpe andre med at skifte begrænsende overbevisninger.

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering.

Neuro
Nerver og hjernens påvirkning gennem sanserne.

Lingvistisk
Sprogets indflydelse på sanserne i os selv og andre.

Programmering
Kort sagt – Den indre struktur og det indre system, vi bevidst og ubevidst har gennem sanserne og hvordan vi programmerer os selv i en ressourcefuld eller ikke ressourcefuld tilstand.

NLP kan oversættes til: “Programmering af hjernen og nervesystemet via sproget“.

Richard Bandler og John Grinder
NLP blev skabt i begyndelsen af 1970’erne af Richard Bandler og John Grinder. Richard Bandler var psykologistuderende og John Grinder var sprogforsker. Richard Bandler og John Grinder satte sig for blandt andet at modellere tre utrolig succesfulde terapeuter:

Milton H. Ericksonverdens mest berømte hypnotisør og verdens første kliniske hypnotisør. Fra Milton H. Erickson blev der blandt andet taget hypnotiske sprogmønstre, tranceinducering og kunstneriske uspecifikke fraser, der danner Milton Modellen.

Virginia Satir Familie-terapeuten, der blandt andet påvirkede den konkrete og specifikke Metamodel og forskellige adfærdsmodeller.

Fritz Perlder have indflydelse på opfattelsespositioner med mere. 

NLP blev skabt ved at modellere og ved at undersøge mennesker, der havde udviklet særlige færdigheder, evner og kompetencer. Man modellerede mennesker ved både at undersøge hvad de gjorde fysisk, men i samme grad undersøgte man hvordan de tænkte og hvilket mindset, der lå til grund for deres handlinger mens de opnåede disse resultater!

Derefter blev deres færdigheder sat ind i systemer og modeller sådan at andre step by step kunne efterleve deres fremgangsmåder og opnå store kompetencer og ud fra dette er NLP skabt. NLP udvikler sig stadig i dag og der kommer løbende nye modeller og teknikker i takt med at videnskaben udvikler sig.

NLP indholder en lang række modeller samt teknikker

Mange andre har naturligvis også haft indflydelse på NLP og NLP har uden tvivl haft indflydelse på en lang række områder indenfor blandt andet kommunikation, terapi, indflydelse mm. Det er ganske nemt at se hvordan mange andre områder er blevet inspireret af NLP – hvor NLP uden tvivl har sat sine spor.

 

NLP bliver hyppigt brugt i mange forskellige
områder såsom:

  • Hypnose
  • Terapi
  • Kommunikation
  • Ledelse
  • Konflikthåndtering
  • Coaching
  • Efterretningstjeneste
  • Underholdningsbranche
  • Optrædende kunstnere
  • Spindoktor
  • og mange flere

NLP kan benyttes i mange forskellige situationer uanset om du arbejder med mennesker eller har en kreativ drøm.
NLP kan ganske enkelt gøre dig bedre til det, du gerne vil være bedre til. For med forståelse for hvordan du håndterer eventuelle begrænsende overbevisninger, hvordan du kommunikerer og skaber større indflydelse samt har et dybere kendskab til dig selv og andre  vil du nemmere kunne opnå dine mål.

 

Forskellige typer uddannelser
NLP uddannelser er delt ind i forskellige niveauer hvor NLP Practitioner indeholder det grundlæggende og NLP Master er mere avanceret og bygger videre på det lærte stof. Ved Devotion Emotion lærer du af en certificeret NLP Træner/Trainer, der på den måde er kvalificeret til at uddanne dig i NLP.

Kan man bruge NLP i hverdagen?
Ja! For uden at kunne benytte NLP professionelt, er NLP et nyttigt værktøj på mange sider af livet.

NLP giver dig værktøjer og indsigt i blandt andet:

  • Håndtering af uforløste følelser, tanker, ustøttende adfærd, begrænsende tankemønstre…
  • Kendskab til din indre samt ydre kommunikation og hvordan du skaber mere indflydelse, nærvær samt enighed… 
  • Styrkelse af din indflydelse gennem din indre og ydre kommunikation…
  • Dybere forståelse for hvordan krop og sind er forbundet…
  • Overblik over hvordan ydre omstændigheder samt begivenheder bliver filtreret gennem filteret i hjernen og skaber enten et positivt eller negativt udfald gennem din fysiologi og adfærd…
  • Kraftfuld indflydelse gennem brug af hypnotisk sprogmønstre…
  • Håndtering af dybereliggende udfordringer såsom – angst, traume, fobi med mere…
  • Nemmere at kunne motivere andre, coache andre og påvirke andre til at følge dine hensigter mere effektivt…
  • At blive endnu klogere på hvad du gerne vil – sætte mål – og gå efter målet endnu mere effektivt samt i et støttende mindset…
  • Nemmere at kunne kommunikere med mennesker, du eventuelt tidligere har haft svært ved at kommunikere med…
  • Hvordan du håndterer dårlige minder bekymringer om fremtiden samt støtter dig i at leve livet endnu mere fuldt ud på din egen måde…

 

Kritik af NLP
NLP har som meget andet naturligvis også gennem årene mødt kritik, men kritikken går primært mere på bestemte udøvere frem for det videnskabelige, der bliver stillet spørgsmålstegn ved. Alt i alt har det meget at gøre med den enkelte udøver, og kompetenceniveauet. NLP kan virke utrolig effektivt på mange forskellige udfordringer i livet, hvis udøveren er god til at benytte NLP og dets teknikker samt koncepter.

NLP henvender sig uden tvivl til alle,
der ønsker at få endnu mere ud af livet.

 

Bliv certificeret og uddannet i NLP
NLP uddannelse online hjemmefra! – Bliv certificeret NLP Practitioner