Handelsbetingelser

Handelsbetingelser og generelle betingelser
Sidst redigeret 27/02-2022

Informationen på hjemmesiden er generelt ment som underholdning, inspiration til selvindsigt og bør betragtes som sådan. Enhver form for sygdom eller alvorlig lidelse bør behandles ved læge, psykolog og/eller psykiater.

Returret
Der er ingen returret på digitale produkter købt ved Devotion Emotion.
E-bøger, lydbøger, lydfiler, PDF forløb, videoforløb mm. som ikke leveres fysisk, er der ikke returret på.
Forbrugeraftaleloven ser nemlig forskel på ”digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium”. Det er dit ansvar at lave backup på dit elektroniske køb og sørge for at gemme det til eget brug.
Det er dit ansvar at holde øje med hvilke produkter du køber, og hvilke produkter du tidligere har købt, og der betales ikke penge tilbage hvis eksempelvis samme produkt købes flere gange.

Mail kontakt med Devotion Emotion i tilfælde af ikke modtaget produkt 
Det er dit ansvar at have en gyldig og velfungerende mail, der kan modtage eventuelle links mv. i tilfældet af at du ikke kan downloade dit køb.
Hvis du kontakter Devotion Emotion for at få hjælp til download af køb, og du ikke modtager svar indenfor 48 timer, er det dit ansvar at kontakte Devotion Emotion på andre måder, f.eks via Facebook gruppe eller ved benyttelse af en anden mail. Det kan ske, at din mail ikke er blevet afsendt korrekt, selvom det ser sådan ud for dig, og det kan også ske, at Devotion Emotion modtager fejlmeldinger ved afsendelse af mail til din mailadresse. Derfor er det dit ansvar at give Devotion Emotion flere muligheder for at kontakte dig (mail eller Facebook), hvis behovet skulle opstå – Dette gælder kun hvis du ikke modtager besvarelse fra Devotion Emotion indenfor 48 timer efter, du har sendt anmodning om hjælp til download af køb, eller hvis du ikke har modtaget køb. 

Download af køb og link til download
Det er dit ansvar at kontakte Devotion Emotion, hvis der eksempelvis sker teknisk fejl og du eksempelvis ikke modtager downloadlink efter køb, så vi kan sende dig et downloadlink. Så snart din betaling er blevet registreret, sendes der også et ekstra link til den mail, der er forbundet med dit køb (der kan gå op til flere timer før end du modtager denne mail). Husk at tjekke mail-spamfilter hvis du ikke modtager mail fra os. Det er også dit ansvar at lave backup på dit elektroniske køb og sørge for at gemme det til eget brug. 14 dage efter køb kan du som udgangspunkt ikke modtage et nyt download link, så sørg for at downloade dit køb direkte efter betaling eller kontakte Devotion Emotion på mail, hvis du ikke kan downloade efter betaling.
Downloadlinks vil blive ændret løbende, og der er ingen garanti for at dit downloadlink er gyldigt når der er gået over 14 dage efter dit køb.

Krav/anbefalinger til download
Det forventes at du som kunde benytter Firefox browser til at downloade dit køb. Devotion Emotion garanterer ikke at digitale køb kan downloades ned på tablets, telefoner eller lignende. Derfor forventes det at du som kunde benytter en pc/computer til køb af produkter eller om ikke andet til download af produkt via Firefox browser, da andre browsere såsom Microsoft Edge kan skabe problemer med download. Devotion Emotion hjælper som udgangspunkt ikke kunder med at downloade produkter, med mindre der er tale om download via pc med Firefox browser.

Mails fra Devotion Emotion
Ved køb af produkter giver du Devotion Emotion ret til at kontakte dig uopfordret over mail med links til download af dit købte produkt uden at du har skrevet dig op til nyhedsbrevet. Mail med link er ikke noget, køberen skal forvente som selvfølge, men Devotion Emotion har ret til dette. 

Priser og gratis produkter
Devotion Emotion kan naturligvis når som helst vælge at gøre tidligere solgte produkter eller dele af større produkter gratis tilgængeligt. Devotion Emotion kan naturligvis også når som helst fjerne egne gratis tilgængelige produkter fra f.eks hjemmesiden eller Youtube, og sælge dem enkeltvis eller som del af større produkt.

Ved køb af mail korrespondance vejledning.
Der gives ikke penge tilbage efter køb af mail korrespondance, heller ikke hvis forløbet bliver afbrudt før tid.
Du må aldrig videregive mails, du har modtaget af Devotion Emotion fra dette forløb.
Det emne, kunden vælger til forløbet må ikke være af seksuel, kønsintimt, religiøst eller politisk karakter. Kunden må heller ikke bringe nogen af de emner op under forløbet.

Kopiering, visning mm.
Produkterne samt indhold af Devotion Emotion og køb er til eget brug og må ikke deles med andre eller kopieres eller vises i offentlige rum eller på nogen måde ændres i uden særlig godkendelse af Devotion Emotion. Det er heller ikke tilladt at videresælge produkter eller gratis videregive produkter.

Aldersbetingelser
Du skal være 18 år og myndig eller have værges accept på eventuelle køb. Du må ikke tage uddannelser eller handle ved Devotion Emotion, hvis du er under 18 år.

Oplysningsbetingelser
Devotion Emotion videresælger ikke eventuelle personlige oplysninger om dig som kunde såsom mail, telefonnummer mm.

Ansvarsbetingelser ved forkert brug
Devotion Emotion fralægger sig ethvert ansvar for enhver form for eventuel misbrug af lært stof fra produkter eller undervisning, der kan føre til skade på dig selv eller andre både fysisk og psykisk. Det er ikke Devotion Emotions ansvar, hvis du mod al forventning misbruger det underviste materiale.

Logo og varemærke
Devotion Emotion har fuld ejerskab og fastholder ejerskabet af skrevet indhold på hjemmeside, egne logoer, egne billeder, videoer, generel information og hjemmesiden. Det er ikke tilladt på nogen måde at kopiere eller viderebruge indholdet på www.devotionemotion.dk. Det er naturligvis i orden at linke til siden.

Betingelser for forløb ved Devotion Emotion (Gældende al form for undervisning, live og andenvis, samt uddannelse):
Regler for optagelse
Det er under ingen omstændigheder tilladt for en kursist at lydoptage, videooptage eller lignende på nogen forløb – online eller andenvis – heller ikke hvis det er til eget brug. Dette tillades ikke!
Devotion Emotion kan til gengæld når som helst lyd- og videooptage på forløb til eget intern udviklingsbrug (vi videregiver aldrig oplysninger om kursister, heller ikke hvad de siger, eller deres ansigter).

Undervisningsmuligheder
Det er ikke en selvfølge at der altid er mulighed for undervisning, blot fordi undervisningsmuligheden står listet på hjemmesiden. Har du booket, er dit forløb selvfølgelig sikret, men hvis du skriver for at booke en tid, kan der forekomme afvisninger uden særlig grund, da Devotion Emotion i perioder fokuserer mere på andre ting.

Regler for aktiv deltagelse
Hvis kursisten ikke selv deltager aktivt på et forløb, har Devotion Emotion ret til at afslutte forløbet, uden varsel og uden mulighed for penge kompensation.

Betingelser ved uddannelsesforløb:
Kursisten aflyser
Hvis kursisten afbryder et uddannelsesforløb, bliver der ikke betalt penge tilbage.

Uddannelsestider for fjernundervisning
Der kan som udgangspunkt ikke ændres i tiderne, og uddannelsen skal være færdiggjort indenfor 3 måneder, med mindre der er særlig aftale mellem kursist og underviser.

Kontakt til underviser  på fjernundervisning gældende for uddannelser og studier.
Kontakten til din underviser vil være i form af mail kontakt hvor kursisten tager udgangspunkt i det underviste materiale på det pågældende medie eksempelvis video eller læsemateriale. Selve undervisningen på al fjernundervisning/selvstudie vil indlæres gennem det materiale, der er lagt til rådighed. Kontakt over mail er dermed ikke selve undervisningen, men nærmere et støttende supplement.
Devotion Emotion anser al fjernundervisning som selvstudie, og mailkontakt er primært forbeholdt rettelser af opgaver samt eventuelt besvarelse af opfølgende spørgsmål på elementer i uddannelsesmaterialet. Det forventes at kursisten anser undervisningsmaterialet som den primære indlæring og ikke læner sig op ad og forventer fyldestgørende besvarelser fra underviser over mail, da alt nødvendig viden findes i materialet.

Regler for betaling
Ved uddannelse skal forløbets pris som udgangspunkt betales senest to uger inden forløbets start, med mindre der er tale om selvstudie forløb.
Bliver beløbet ikke betalt har Devotion Emotion ret til at kræve et beløb af 5% af det fulde beløb lagt oveni prisen.
Er beløbet ikke betalt inden kursets start, vil Devotion Emotion have ret til at afmelde kursisten forløbet, og Devotion Emotion har stadig krav på det aftalte beløb.

Betingelser ved alle forløb samt enkelttimer bortset fra uddannelsesforløb:
Kursisten aflyser
Ved gennemført betaling på et forløb, samt online time ved Devotion Emotion gives der ikke penge tilbage, hvis kunden ikke fremmøder på den aftalte tid. Ved sidste øjebliks aflysning fra kundens side kan tiden i nogle tilfælde udskydes indenfor 14 dage, men det er ikke muligt at få penge tilbage.

Devotion Emotion aflyser
Hvis Devotion Emotion er nødsaget til at aflyse et forløb, vil dette forløb blive udskudt uden omkostning.
Devotion Emotion hæfter ikke på rejseudgift eller diverse andet, kursisten har betalt med henhold til det aflyste forløb. Dette er kursistens egen udgift.

Ændring i betingelser
Devotion Emotion kan ændre handelsbetingelser ensidigt (uden at kunderne skal være enige).
Hvis du ikke overholder disse betingelser vil du kunne blive retsforfulgt i overenstemmelse med dansk lovgivning.

Oplysning om klagemuligheder
Hvis du vil klage over en vare eller tjeneste købt hos os, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning i Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. Europa-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her – https://ec.europa.eu/odr Devotion Emotion kontaktmail er: kontakt@devotionemotion.dk