Orange kyanit krystal

Krystal: Orange Kyanit

Informationen omkring krystaller, sten mm. er ment som underholdning og inspiration og bør betragtes som sådan. Enhver form for sygdom eller alvorlig lidelse bør behandles ved læge, psykolog og/eller psykiater.
Informationen er som udgangspunkt en blanding af egne oplevelser samt generel, almen viden blandt krystalhealere. Devotion Emotion kan selvfølgelig på ingen måde garantere at alle opnår de oplevelser, som står beskrevet på hjemmesiden. Informationen er spirituel udforskning af eget væsen – ta’ kun hvad du kan bruge af informationen og kast resten væk.

(På billedet ses et par af mine orange kyanitter)

For mig er krystallen orange kyanit en drøm kommet i opfyldelse. Hvorfor? Fordi det er en kyanit, og den er orange! Orange kyanit er nemlig en ustoppelig, uendelig, stolt solopgang. Der er ikke en bedre måde at beskrive den på…
Det er ikke en stegende sol, der giver dig et hurtigt kick, men en rolig, selvsikker solopgang, der kraftfuldt og beskedent kaster lys over alt og frembringer ubeskrivelig glæde. Orange kyanit er ikke et euforisk rus, men en dyb, dyb glæde, der vokser sig mere kraftfuld. Den er fuldstændig fantastisk.
Da jeg første gang hørte om en kyanit, der var orange kunne jeg næsten ikke tro det. Den blev opdaget meget sent – først i 2007 – og derfor er den ikke så kendt.

Der er mange kraftfulde krystaller, der kan skabe glæde i livet, men desværre kaster de meget energi mod bestemte chakraer og bliver dermed hurtig tømt for energi og næsten brændt ud, og de skal dermed lades op, renses og eventuelt programmers ved at give dem intentioner. Sådan er det ikke med orange kyanit (eller andre kyanitter for den sags skyld). 

Det er virkelig en helt særlig krystal. Den indeholder ligesom blå kyanit og sort kyanit utømmelig krystal energi og dette gør at den ikke løber tør for energi og kan (ligesom alle andre kyanitter) heller ikke optage negativitet. Det vil sige at når du bærer den i dit energifelt vil du begynde at adoptere dens vibration og dermed ikke selv optage negativitet. Måske oplever du negativitet, men du vil for det meste være mere upåvirket af det, du vil blot observere det uden at forbinde dig til det. Den blå kyanit fokuserer mere på balance og udtrykkelse, den sorte kyanit fokuserer mest på grounding og samler spredt energi og her har vi så orange kyanit, der er direkte forbundet til ens dybeste glæde i livet… Glæde, livslyst og det at lege i livet. Ofte er der mange krystaller og sten, der kan frembringe mange forskellige egenskaber, men desværre skal disse renses og kan ofte løbe tør for energi, da man bruger dem meget og har dem ved sig og det kan oftest mærkes ved at deres effekt forsvinder en smule, hvis man ikke kontinuerligt renser, oplader og programmerer dem.

Orange kyanit virker hele tiden og arbejder hele tiden på at balancere dig sådan at du kan opleve endnu mere glæde og leg og har altså denne utømmelige, ubegrænsede krystalenergi.
Den er forbundet til sakral chakraet, hvor ens dybe følelse af nydelse, leg, glæde samt kreativitet ligger.
Orange kyanit benyttes også af mange til grounding og dette giver også god mening, da den grounder ens dybe glæde i livet. Ofte er grounding set af mange som noget, der trækker en ned på jorden, men orange kyanit grounder dig til glæden ved livet og glæden ved dig selv frem for blot ned… hvis det giver nogen mening 🙂 Den siger at livet er sjovt og fantastisk.

En orange kyanit gør dig ikke høj, men forbinder dig til dyb autentisk glæde samt kreativitet i livet og har en meget rolig groundende effekt på samme tid. Den beskytter dig mod menneskers energi og styrker mange af dine skjulte egenskaber såsom intuition mm. Den er af mange også kendt for at fremme en meget unik og næsten personlig form for kreativitet, der er helt unik for denne krystal.

Jeg anbefaler dog at man arbejder med sort og blå først for virkelig at få endnu dybere forståelse for hvad kyanit er for noget. Kyanitter er nemlig lidt anderledes and andre krystaller og kan være lidt “spøjse” og dette kan mærkes meget tydeligt for dem, der har brugt tid med krystaller. Kyanitter virker automatisk, uden tankepåvirkning.

Chakra: Primært Sakral, men også rod chakra samt solar plexus.

Simon: Jeg hjælper mennesker med at forstå krystaller, sten, tektitter, meteoritter mm.
Vil du fordybe dig endnu mere i krystaller?

Mp4 Video: Lær at mærke krystaller – Introduktion til avanceret fordybelse – Længde 1 time og 18 min.

Lær at mærke krystaller! I denne video gennemgås grundlæggende og mere avanceret viden omkring hvordan man får mest muligt ud af krystaller. Disse indsigter har allerede inspireret mange krystal-healere i landet.  Denne video (Lær at mærke krystaller) er en del af “Det magiske bundt” – (Produkt-samling) 
Se mere her: Det magiske bundt

Se oversigt over krystaller

Devotion Emotion tilbyder nogle af landets mest kraftfulde og elskede spirituelle hypnose lydfiler.
Støt Devotion Emotion ved at købe og downloade hypnose lydfiler, hvor mange af lydfilerne endda er inspireret af krystallernes vibrationer mm.
Hypnose lydfiler, der vil støtte dig til forandring og selvindsigt i områder såsom: Selvudvikling, Selvtillid, Romantik, Indflydelse, Selvrealisering, Spiritualitet, Frihed, Fundamentale Forandringer samt Velvære og meget mere.
Se mere her: Hypnose lydfiler