admin/ november 22, 2017/ Uncategorized

Visuel repræsentationssystem NLP persontype

Omkring 60 procent af mennesker foretrækker det visuelle repræsentationssystem, og visuel er derved det mest brugte foretrukne repræsentationssystem.
Visuelle mennesker foretrækker at tænke og huske i billeder.

De bruger ofte ord og vendinger såsom: “Se her” “Forstil dig” ”Jeg kan godt se hvad du mener” “Se det på den lyse side” “Hvordan ser det ud for dig?”.
Hvis de tager en lur, kan visuelle mennesker finde på at lægge en åben bog over deres ansigt for at blokere udsigten til alle deres indre billeder.

Visuelle mennesker gør alting meget hurtigt. De går hurtigt, de taler især meget hurtigt og typisk højt, de virker ofte til at have meget energi. Deres armbevægelser er typisk høje og meget synlige når de taler. Visuelle mennesker har meget nemt ved at tage imod instrukser og har dermed nemt ved at lære. Deres indre proces er hurtigere end andre repræsentationssystemer, men dette har dog intet med intelligens at gøre. Billedprocessen i hovedet er blot hurtigere end fx den kinæstetiske proces.

De gør sig ofte bemærkede i rum. Deres håndskrift er typisk hurtig og spids. Udseende er noget af det, der især bliver lagt meget vægt i for en visuel person. De kan nemt finde på at købe noget, blot fordi det ser pænt ud. De har nemt ved at træffe beslutninger og gør det nemt og hurtigt. De har især nemt ved at visualisere og se indre billeder, dette gør meget selvhjælp nemt for dem.

De danner sig hurtigt et førstehåndsindtryk af andre og kan nemt følge med andre i en samtale.

På en ferie er det typisk vigtigt for en visuel person at de er et pænt sted. En flot udsigt og solskinsvejr, der gør det let for den visuelle at se alle de smukke ting.

Deres øjenretning typisk op til siderne.

Test hvad dit fortrukne repræsentationssystem er her:
NLP Personlighedstest – Fortrukne repræsentationssystem.